Hvorfor vælge Frederiksberg Skrædderi? 2018-02-03T22:59:58+00:00

Hvorfor vælge Frederiksberg Skrædderi?

Ja, det er der faktisk rigtig mange gode grunde til.

Jeg har drevet mit skrædderi i mere end 16 år – først som et serviceskrædderi for Boutique Nicolai og de seneste 7 år som selvstændig virksomhed. Jeg sætter en ære i at levere skrædderarbejde af højeste kvalitet, men jeg værdsætter også, at vi på alle måder er en ordentlig virksomhed med rimelige arbejdsforhold, et sundt arbejdsmiljø og glade medarbejdere. For mig er det ikke bare vigtigt, at du som kunde bliver tilfreds. Det er også vigtigt for mig, at du ved, at der, hvor du lægger din betaling, er en ordentlig arbejdsplads. Skrædderarbejde (især inden for brudekjoler, som vi laver rigtig mange forandringer af), er hårdt arbejde og kræver i sommersæsonnen rigtig mange arbejdstimer. Jeg sætter en ære i at værne om mine medarbejdere. Det mener jeg også er håndværk med samvittighed.

Rikke Eir

Herunder kan du se helt konkrete grunde til at vælge os som dit skrædderi – udover de grunde jeg har ovennævnt ovenfor.

  • Store kjoler er vores speciale
    Vores stab har mange års erfaringer med sådanne kjoler. Vores princip er, at det ikke må kunne ses, at kjolen er forandret. Det samme gælder naturligvis for hverdagstøj og alle andre skrædderopgaver, vi udfører.

  • Du får en personlig og professionel vejledning
    Du får en personlig og professionel vejledning i vores hyggelige, lyse lokaler.

  • Vi transporterer din kjole
    Vi sørger gerne for at få din kjole fra butikken og over til os – uden beregning. Dette er en service, vi yder i samarbejde med flere brudekjoleforretninger og butikker med hverdagstøj.

  • Vi kan opbevare din kjole
    Du kan have din kjole hængende hos os gratis indtil dit bryllup og du slipper derved for besværret.

  • Vi klargører din kjole
    Vi damper din kjole og dit tilbehør op og klargør det inden vi udleverer det til dig.

  • Vi har også forskelligt tilbehør
    Vi har et bredt udvalg af tilbehør: slør, stolaer, skørter, smykker, og BH’er – også i de helt store størrelser. De BH’er, vi fører, er nogle, som er særlig velegnede under brude- og festkjoler.

  • Der er plads til alle
    Du kan have din veninde og mor med til prøvningerne – vi har plads til jer alle.

  • Du kan tage billeder
    Vores lokaler danner en flot baggrund til nogle lækre billeder af prøveforløbet – så tag dit kamera med.

  • Du kan parkere din barnevogn på etagen.
    Der plads i entreen, så du kan sagtens have dit barn i barnevogn eller klapvogn med. Den skal kun op af nogle få brede trappetrin. Vi har også lidt legetøj og bøger til børnene, så de er beskæftiget, mens du prøver din kjole.

  • Der er 2 timers gratis parkering
    Der er 2 timers gratis parkering på gaden. Husk at sætte P-skiven.