Farverige Mundbind

Farverige mundbind fra Frederiksberg Skrædderi

Mundbind behøver ikke være hvide eller lyseblå. De behøver heller ikke være engangsmundbind, som skader miljøet.
Mundbindene fra Frederiksberg Skrædderi er produceret af bomuldsstof, så de kan vaskes og genbruges igen og igen. De kommer i mange farver og mønstre. Selvom de ikke er CE certificerede er de et godt alternativ til de engangsmundbind mange bruger og som ikke kan genbruges.

Materialer

Mundbindene er udført i dobbelt lag bomuldstof og har en lomme, hvori man kan lægge et af vore nano-filtre. Du kan læse mere om disse filtre her: https://swatchon.com/covid19

De fleste modeller har elastikker der går rundt om øret.
Der er også nye modeller, hvor elastik og mundbindet er gjort ud af samme stykke stof. Disse foretrækkes af mange, fordi de kan være endnu mere behagelige at have på.
Vi anbefaler, at indlægssedlen læses grundigt.

Mange mønstre

Vi laver mundbindene i mange forskellige mønstre, for vi bruger simpelthen de stoffer vi har på lager i forvejen. Det bringer prisen ned og er en ansvarlig måde at gøre det på fra et bæredygtigt synspunkt.

Størrelser

Str. 1: Børn 3-5 år:
Str. 2: Børn 6-10 år
Str. 3: Voksen (medium)
Str. 4: Voksen (large)

Nano-filtre

Priser

Alle mundbind koster Kr. 79,- uanset størrelse.

Nano-filtre: Kr. 20 for 5 stk.

Vaskeanvisning

Alle mundbind bør vaskes på 60 grader jævnligt og bør ikke benyttes, hvis de er fugtige.
Man kan også lægge mundbindene i karantæne i 72 timer. Derfor anbefaler vi, at have flere mundbind at skifte i mellem.
Nano-filtrene kan ligeledes lægges i karantæne og genbruges.
Evt. kan filtrene skoldes forsigtigt med kogene vand. Der er dog ikke systematiske undersøgelser der viser, hvad det gør ved nano-strukturen.

Aktuelle Designs

Så er der nye jule-designs, og vores mundbind kan nu fås med små klemmer så man bedre kan forme dem over næsen.

Spørgsmål og Svar

  • Hvad består mundbindene af?
    Mundbindene består af to lag bomuldsstof, elastikker til ørerne, og et nano-filter til ekstra beskyttelse.

  • Yder mundbindene beskyttelse mod Covid-19 (Corona-virus)?
    Nej! Vi garanterer ikke beskyttelse mod virus, for mundbindene er ikke europæisk certificerede, og derfor må de ikke markedsføres som personlige værnemidler.

  • Hvor stor beskyttelse yder nano-filteret?
    Jvf. producentens dokumentation, yder filteret en beskyttelse på minimum 90%. Det er målt ved at udsætte filteret for saltvand med 95 Liter per minut med en partikelstørrelse på 0,6 mikrometer.

  • Hvorfor får I ikke jeres mundbind certificeret?
    Certificering er en meget dyr og tidskrævende proces. Vi er et lille firma som ikke har råd til en sådan certificering, og tiden det ville tage, ville måske også forhindre os i at hjælpe nu, hvor der er et stort behov.

  • Hvilke farver og mønstre kan man få mundbindene i?
    Mundbindene kommer i over 50 forskellige mønstre; inklusive nogle med julemotiver. Vi har også lavet andre designs så som leopardstof på bestilling. Prisen på specialdesigns afhænger dog af, om vi har stoffet i forvejen.

  • Kan mundbindene genbruges?
    Ja, men de skal vaskes ved 60 grader efter brug. Det er vigtigt, at mundbindet og filteret ikke bliver fugtigt for så reduceres beskyttelsen. Nano-filteret (og som sådan også mundbindet) kan lægges i “karantæne”. Jvf. Sundhedsstyrelsen er virus levedygtigt i 48 timer.

  • Udnytter i ikke bare Corona-situationen til at lave en pengemaskine?
    Nej, det gør vi ikke. Det er klart, at alle virksomheder er interesserede i at forbedre deres forretning og udnytte aktuelle behov. Mange andre virksomheder lancerer også mundbind. Men når alle udgifter er gjort op, er vores fortjeneste ikke særlig stor, så det er ikke noget vi spinder guld på. Men vores virksomhed er hårdt ramt af Corona-krisen så vi er – ligesom alle andre – meget interesserede i at vi kan få bekæmpet denne virus.

Se video om nano-filteret