proeveforloeb 2018-02-03T23:57:27+00:00

Her på siden forklarer vi mere om prøveforløbet fra tidsbestilling til prøvning og afhentning. Forløbet er det samme hvad enten du skal have omforandret en brudekjole, selskabstøj, konfirmationskjole, hverdagstøj, eller have syet noget op fra bunden.

Tidsbestilling

Tidsbestilling

Tidsbestilling

Ring til os og bestil tid til måltagning lige så snart du har købt eller bestilt din kjole eller dit tøj.

Måltagning af brudekjole

Måltagning

Måltagning

Til måltagningen snakker vi om, hvad du gerne vil have lavet og du får en pris på arbejdet.

Prøvning af brudekjolen

Prøvning

Prøvning

Til første prøvning ser vi, om du er tilfreds med forandringen/opsyningen, eller om der skal yderligere rettelser til.

Altid et flot resultat med en brudekjole omforandret af Frederiksberg Skrædderi

Udlevering

Udlevering

Når alle de ønskede forandringer er lavet eller når dit dress er færdigt og du er tilfreds, er kjolen eller tøjet klart til afhentning.

Tidsbestilling

Til måltagningen snakker vi sammen om den opgave du har til os. Handler det om omforandring af en brudekjole, festkjole, eller lignende, er det vigtigt at du enten har kjolen med eller fået den leveret til os. Har du købt kjole hos en af de butikker, vi samarbejder med, bliver kjolen automatisk leveret til os.

Det er vigtigt for os, at vi fuldt og helt forstår dine ønsker. Derfor er det også først til måltagningen, at vi giver en samlet pris på det ønskede skrædderarbejde.

Måltagning

Hvis du skal have omforandret en brudekjole, konfirmationskjole eller festkjole, så er det vigtigt, at du ringer ind til os og bestiller tid til måltagning lige så snart, du har købt eller bestilt kjolen. Specielt på brudekjoler er der ofte leveringstid og vi vil gerne have at vi har god tid til dig. Vent derfor endelig ikke med at ringe til os og bestille tid til efter du har fået leveret kjolen.

Hvis du skal have forandret eller repareret hverdagstøj eller lignende, så ring ind og bestil en tid som passer dig. Ofte er prøveforløbet ganske enkelt, og derfor er det ikke så kritisk at få en tidsbestilling i god tid.

Prøvning

Alt efter hvor omfattende skrædderarbejdet er, skal der en eller flere prøvninger til. For brude- og festkjoler skal der typisk et par prøvninger til. Det er altid rart, at der er mulighed for at lave eventuelle småjusteringer eller yderligere ønsker, der skulle være kommet til.

Til hver prøvning taler vi om det, som er lavet er tilfredsstillende. Det er vigtigt at resultatet er i orden og at du som kunde er tilfreds.

Er du blevet gravid? Ring til os med det samme, så vi kan indberegne ekstra prøvninger og få lavet om i planerne om det skrædderarbejde, vi har talt om. Vi finder altid en løsning.

Udlevering

Når skrædderarbejdet er færdiggjort, og du er tilfreds med resultatet, bliver kjolen eller tøjet udleveret.

Brudekjoler, festkjoler, konfirmationskjoler og dåbskjoler dampes altid op og klargøres, så de er lige til at tage i brug.
Vi anbefaler, at du altid checker, at alt er som det skal være, når du kommer hjem. Mangler der eksempelvis et bælte eller er der en syning, vi skulle have misforstået, er det vigtigt, at vi får ordnet det inden kjolen skal bruges.