Hvorfor vælge Frederiksberg Skrædderi?
Godt håndværk—vores mærkesag
Jeg har arbejdet med skrædderi og håndværk i mere end 20 år. Først var det i et serviceskrædderi for Boutique Nicolai og de seneste 15 år med min egen virksomhed. Jeg sætter en ære i at levere håndværk af højeste kvalitet. Det er imidlertid ligeså vigtigt for mig, at du som kunde bliver tilfreds og får opfyldt dine drømme.
Glade medarbejdere og tilfredse kunder
Som virksomhedsejer betyder det meget for mig, at mine medarbejdere har det godt. Har medarbejderne det ikke rart, kan jeg ikke forvente, at de yder den ekstra indsats, der er behov for. Det er vigtigt, at du som kunde føler dig sikker på, at vi er en ordentlig virksomhed med styr på tingene og ordnede forhold for de ansatte. Jeg gør ikke dette her bare for mig selv. Jeg gør det i høj grad også af respekt for mine medarbejdere. På den måde er vi sammen om at give dig den bedste oplevelse hos os.
Det er hårdt arbejde
Skrædderarbejde (især inden for brudekjoler, som vi laver rigtig mange forandringer af), er hårdt arbejde. I sommersæsonen kræver det rigtig mange arbejdstimer og også meget overarbejde. Jeg sætter en ære i at værne om mine medarbejdere. Det mener jeg også er håndværk med samvittighed.
Rikke Eir



